Fra den 10. marts overtager Mikkel Mikkelsen ansvaret som ungdomscheftræner i HBC.
Et job, der lige nu varetages af Sebastian Bugtrup.
”Bugge” indgav i mandags, efter møde med HBCs formand, sin opsigelse. Vi ønsker Sebastian Bugtrup god vind fremadrettet. Valget af Mikkel Mikkelsen som ny ansvarlig for vores ungdomsafdeling var både let og logisk. Mikkel Mikkelsen har, siden han sidste sommer blev en del af HBCs trænerstab dokumenteret, at han har de trænerfaglige kompetencer. Både i forhold til til at håndtere vores bedste seniorspillere, i et tæt og velfungerende samarbejde med cheftræner Niclas Nøhr. Men også i kraft af sin ambitiøse, seriøse og varierede måde at arbejde med HBCs ungdomsspillere på. Mikkel Mikkelsen vil også fremadrettet være Niclas Nøhrs faste ”wingman” omkring vores bedste seniorer, og han kommer i øvrigt ikke til at gå og kede sig, da han også netop er blevet optaget på Badminton Danmarks elitetræneruddannelse.
Badminton Danmark og DGI har indført nye regler og konkurrenceformer for U9-rækken for sæsonen 2025/2026. Det overordnede formål er badmintonglæde og flere gode konkurrenceoplevelser for de mindste. Det skal ske ved at…