HBC Ungdomsafdeling
Er du mellem 2-16 år, så hører du under HBCs ungdomsafdeling, hvor vi stræber efter at tilbyde både kvalificeret og sjov træning for alle aldersgrupper og ambitionsniveauer.
HBC har ungdomsspillere på alle niveauer (fra begynder til landshold). Træningerne er derfor opdelt efter niveau og alder, da dette giver de bedste forudsætninger for at have det sjovt og udvikle sig.
HBC er en klub, der har stor fokus på fællesskab og sammenhold, og der afholdes løbende sociale aktiviteter og arrangementer.
Ungdomsformand
Tumleton:
For børn mellem ca. 2-5 år som har lyst til at bevæge sig sammen med mor og far i hallen søndag formiddag kl. 9-10. Der vil være fokus på at udvikle og stimulere børnenes motorik gennem leg, forhindringsbaner og badminton sjov.
Så gik HBCs nyeste tiltag, Tumleton, i luften. Det var bare SÅ fantastisk at se alle disse glade unger fra 2-5 år der hyggede sig i HBC Hallen sammen med deres mor/far/bedstefar/bedstemor med leg og motoriske øvelser i en times tid fra 9-10 sådan en smuk søndag morgen. Alle er velkommen til at komme og prøve.
Mikro-Miniton:
Badmintontræning for alle børn fra ca. 5-9 år med fokus på leg, bevægelse og glæde. Vi leger os til den rigtige teknik med miniketcher, redskaber og en masse fjerbolde. Mikro-miniton er en aktiv og sjov måde at være sammen på for forældre og børn.
U9 - U11:
”Rigtig” badmintontræning uden forældre, men hvor der fortsat vil være fokus på læring og motorik gennem sjove øvelser. Med fjerbold og ketcher leger vi med badmintonens univers hvor der arbejdes med basis bevægelser og slag. Grundlæggende regler læres og man prøver at spille ”rigtige” kampe. Der vil være mulighed for at tage med klubben ud og spille holdkampe.
U13 - U15:
De tekniske færdigheder har endnu mere fokus sammen korrekt benarbejde og taktiske elementer i spillet. Der er dog stor fokus på, at det også skal være sjovt at gå til badminton og få nogle gode kammerater. Der er træninger både for nye og øvende spillere
U17-U19:
Træning for de ældste ungdomsspillere og byder på masser af teknik, benarbejde og taktiske elementer i spillet. De bedste spillere er også med på ungseniortræning. Der er træninger både for nye og øvende spillere.