Først og fremmest vil vi rigtig gerne byde alle velkommen indenfor. Den danske sommer har vist sig fra sin gavmilde side, og vi håber således at alle har fået tanket batterierne op, til endnu en sæson.
Succesful rekruttering
I foråret har der i ungdomsafdelingen været stort fokus generel rekruttering og fastholdelse af unge medlemmer. Det er lykkedes over alt forventning. Omkring 100 har været på besøg til Miniton i løbet af det nye år, og vi har også været med til idrætsundervisningen for over 10 klasser, børnehaver og SFOer i Hvidovre kommune.
Resultatet er også til at tage og føle på, fra et historisk lavt antal ungdomsmedlemmer på omkring 70, har vi nu set noget tæt på en fordobling.
Til den nye sæson har vi således prioriteret at ungdomsspillerne får HBC-hallen i hverdagene frem til kl. 18.00, og lørdagen mellem kl. 10.00 og 14.00.
I takt med at vi har rekrutteret flere ungdomsspillere har vi også måtte prioritere de opgaver som kontoret er ansvarlig for, således at vi kan tage godt imod de mange nye spillere. Dette betyder en nedgang i timer hvor kontoret har åbent. Det er vores forventning at dette ikke vil gå ud over det enkelte medlem, men blot at bestyrelsen vil skulle tage ansvar for flere opgaver. Her vil vi i løbet af efteråret også skulle revurdere de respektive sagsgange, således at vores tid benyttes bedst muligt.
Det er aldrig for sent
Til denne sæson vil vi også byde velkommen til en fokuseret voksen motionisttræning. Denne vil være om fredagen fra kl. 19.00, hvor vi forsøger med mange af de sammen tanker som var succesfulde for ungdom at få aktiveret voksne til at spille badminton. Det er aldrig for sent.
Kender du nogen der har lyst til at spille badminton, så er det noget lige for dem.
Danish Junior Cup i ny indpakning
I slutningen af august slog vi også slå dørene op for en relanceret Danish Junior Cup. Badminton Danmark har ændret i konceptet, og vi havde således nu udelukkende en U17 Elite turnering under Badminton Europe i uge 34. Turneringen spilles kun i en HBC-Hallen. Der skal lyde en stor tak til Pers Skov Simonsen, Kasper Larsen og alle de frivillige der var med til at afvikle en fantastisk turnering.
God bedring
Over sommeren har vi desværre måtte se vores ungdomsudvalgsformand Carsten Werge blive ramt af sygdom. Carsten har været en stor drivkraft i rekrutteringen af ungdomsspillere, og vores tanker er med ham og hans familie, og ser frem til at se ham i hallen igen, da han er i bedring. I mellemtiden vil ungdomsafdelingen være i sikre hænder hos Kenneth Thorup og Kasper Larsen.
Sæt kryds i kalenderen
Allerede nu har vi i bestyrelsen fundet datoerne for generalforsamlingen og forårsfesten, så sæt kryds i kalenderen tirsdag d. 26. februar kl. 18.00 (generalforsamling) og lørdag d. 4. maj (forårsfest).
Med håb om at i alle kan holde varmen og en god sæson:
En gang Hvidovre – altid Hvidovre!