Sæsonen er godt i gang, og mange af de gode tiltag som er blevet sat i gang over det seneste stykke tid forsætter med at være succesfulde. Derfor er det også med stor positivitet at dette nyhedsbrev udsendes.
Med kun fire kampe spillet i holdturneringen ligner det allerede nu at næste sæson byder på badminton i 1. division. Forklaringen skal desværre ikke findes knusende sejre, men derimod i en omstrukturering af holdturneringen, hvor antallet af hold i 1. division udvides.
Af de tre bedste førstehold i hver af grundspilspuljerne skal der således findes hele fem oprykkere. Grundspillet slutter med to hjemmekampe mod puljens to bundhold Værløse 3 (8. december) og Holbæk (12. januar), så vi håber alle har mulighed for at støtte holdet til sejr.
Fredagstræningen flot fra land
I sidste nyhedsbrev kunne vi meddele at der blev startet en fredagstræning op for voksne med Jonas Bjørnkjær som initiativtager og frivillig træner. Denne træning har nu været undervejs i nogle måneder, og det har været med en flot tilslutning på gennemsnitlig 20 spillere. Men der er altså stadig ledige pladser – så meld dig inden din nabo!
Erhvervsklub
Sæsonen har også budt på opstart af vores erhvervsklub, hvor Bo Sørensen har samlet erhvervsdrivende som alle synes HBC og badminton er noget de gerne vil støtte op om. Kender du således nogen som også vil støtte op om HBC så tag endelig fat i Bo.
UVM
I de seneste uger har der været Ungdom VM og her har vi desværre ikke haft spillere med, men til gengæld har Rune Ulsing og Jesper Hovgaard været de medrejsende trænere, i kræft af deres virke som henholdsvis U17 og U19 landstrænere. Det er i øvrigt andet år i træk at Rune er med, og vi er på begges vegne glade og stolte over at deres kompetencer også skinner igennem på højeste niveau.
Tilbygning
Vi har fået nogle gode nyheder med hensyn til tilbygningen til HBC-Hallen. Som det ser ud nu, er planerne for tilbygningen på kommunens budgetplanen for 2019, og vi er således positive med hensyn til mulighederne for at vi snart kan opleve endnu bedre faciliteter i HBC.
Ny dommer
Badminton Københavns dommer Frank Ahlstrand har til denne sæson valgt at repræsentere HBC. Med Frank tilknyttet HBC håber vi på at kunne være med til at sikre at dommerstanden i Badminton København.
Miniton
Miniton har været højt på agendaen over det seneste år tid, og vi er derfor rigtig glade for at se så mange på træningerne lørdag, hvor trænerne og blandt andet Nina Ryberg har leveret et fantastisk stykke arbejde.
Carsten er tilbage
Efter et meget langt og udmattende sygdomsforløb er Carsten Werge nu tilbage for næsten fuld damp. Der er dog stadig et stykke vej, men alle der har set Carsten i hallen har forhåbentlig kunne se at det går rigtig godt fremad.
Husk at lukke og slukke hallen hvis man er de sidste
Vi har desværre oplevet at der ikke altid er lukket og slukket når de sidste har forladt HBC-hallen. Vi håber således at I alle vil hjælpe med at huske hinanden på at når man er de sidste der går, så skal lyset slukkes, og vinduerne være lukket.
Kalenderen
Julefrokost efter første holdets sidste kamp i år: 8. december
Juleafslutning (ungdom): 14. december
Generalforsamlingen: tirsdag d. 26. februar kl. 18.00
Forårsfest: lørdag d. 4. maj