HBC’s generalforsamling bliver, som tidligere fortalt, holdt mandag den 10. maj kl. 19 i HBC Hallen. Grundet Covid-19 og alle de restriktioner pandemien har ført med sig, har det været lidt af et puslespil at finde en passende dag, fordi vi foretrækker at holde et fysisk møde. Der er stadig udfordringer ift forsamlings-restriktioner. Men vi tror på at det kan lade sig gøre, efterhånden som samfundet åbner mere og mere op, og derfor har HBCs bestyrelse vedtaget, at vi ender med at bruge en af følgende to modeller – afhængigt af hvordan Covid-reglerne er til den tid.
1) Vi holder mødet – som vi plejer – indendørs i HBC Hallen.
2) Vi holder mødet på Parkeringspladsen.
Da vi må forudse, at der også den 10. maj er regler for, hvor mange vi må samles, skal man tilmelde sig til årets generalforsamling på følgende mail: formand@hbc-badminton.dk.
Eventuelle forslag, der ønskes behandlet på Generalforsamlingen, skal sendes til samme mail senest 14 dage før mødet (jvf. HBCs vedtægter). For god ordens skyld skal nævnes, at denne information også vil blive lagt på HBCs Hjemmeside og derudover vil tilgå vores medlemmer pr. mail.